Andre Arrangementer

Her kan du se lidt af det vi laver udover Ninjin-Con.

Fastelavn

Slå katten af tønden? Er det ikke lidt gammeldags. I Ninjin slår vi guleroden af tønden, så kom og vær med! Måske bliver du den næste Kong Gulerod 🥕. Vil der være fastelavnsboller? Selvfølgelig! Er de med gulerodssmag??? Ehh… nok ikke.

Halloweenjin

Til Hallowinjin kan du forvente en (u)hyggelig omgang kage og brætspil. Men vi skal da selvfølgelig også udskære… gulerødder..? Tja, de er trods alt orange, lige som de klassiske velkendte græskar, så mon ikke det er tæt nok på.

Ninjul

Vidste du at de i Japan bestiller KFC til juleaften? Så hvad ville være mere oplagt at lave til Ninjul? Nej min ven, for én gangs skyld er det ikke gulerødder, det er nemlig Kentucky Fried Chicken! Skulle det alligevel friste kan vi da også sagtens lave Kentucky Fried Carrots.

Meet-ups

Savner du også en gang imellem bare at møde andre cosplayere og fjolle lidt rundt? Så har du chancen til et af Ninjins meet-ups. Aktiviteter vil variere lidt fra gang til gang, men uanset hvad kan du forvente god stemning, hygge og selvfølgelig gulerødder! (Nogle arrangementer er BYOC, Bring Your Own Carrot)

Kalender