Velkommen til ninjins side!

Ninjin er en forening med hjemsted på Fyn som hvert år afholder en convention (Ninjin-Con) for japansk kultur, læs mere her på siden.

Ninjin-Con holdes hvert år ved Nyborg Idrætscenter, Storebæltsvej 13 - 15, 5800 Nyborg.

Hvad er en convention?

Ordet convention (forkortet: con) stammer fra engelsk og bliver brugt på dansk, af især anime og nørd kulturerne, til at betyde konference eller samlingspunkt. En con byder traditionelt på shows, events, og paneler, derudover er der oftest boder som sælger diverse ting der har relevans for kulturen som connen henvender sig til.

Hvad er så Ninjin-Con?

Ninjin-Con er en anime convention for op mod 300 gæster (i 2023) som afholdes hvert år i Nyborg. Vores fokus er på japansk kultur men alle der har interesse i at deltage er velkomne.

Der kan læses meget mere om Ninjin-Con i menuen på toppen af siden.

Hvem tager til en convention?

Enhver, der har interesse, kan tage til en con. Typisk falder disse ind i kategorierne: cosplayer, frivillig, kunstner/dealer og con-goer.

Cosplayer

Dem vi sætter ind i denne kategori er dem der kommer i cosplay. Cosplay er en forkortelse af “Costume roleplay” som betyder at man klæder sig ud som en karakter eller figur, og opfører sig som denne.

Frivillig

De frivillige arbejder for at skabe et godt arrangement for gæsterne. Der er mange forskellige arbejdsopgaver inden for kategorien. Fx er der reception, ind- og armbåndstjek. Derudover er der selvfølgelig også dem som står for showet, og de fantastiske fotografer som tager fede billeder af folk.

Kunster/Dealer

De er med til connen for at sælge deres varer. For kunstnerne kunne det fx være prints og klistermærker. Dealerne er ofte sælgere uden for connen, som kommer og opstiller en bod.

Con-Goer

Folk i denne kategori er dem som bare gerne vil komme og være med. Man behøver nemlig ikke nødvendigvis at være cosplayer eller lignende for at tage til con. Alt det kræver er mod på at prøve det og en billet.