Områder

Artist Alley

Ninjin-Con 2022 åbner også for vores Artist Alley med plads til 15 forskellige kunstnere.

For at få en plads i Artist Alley kræver det først og fremmest at du har en billet til Ninjin-Con 2022. Derudover vil der også blive opkrævet et depositum på 50 kr. som bliver tilbagebetalt efter connen hvis du stiller bod op.

Tilmeldingen for Artist åbner den 17. juli 2022 og lukker den 21. august 2022.

Ansøg her.

Udover almindelig dansk lovgivning, er der til Ninjin-Con, nogle regler Artists bedes overholde.

Bryder man nogen af disse regler, vil man – afhængigt af alvorsgraden – få en advarsel eller blive bandlyst fra Artist Alley resten af connen. Flere advarsler kan også medføre at man bliver bandlyst. Bryder man loven vil man blive bandlyst og meldt til politiet.

Billet til con-området, til det pågældende interval, er påkrævet.


1.
Du må ikke sælge varer, der ikke overholder dansk lovgivning.

2.
Salg af fanart er forbudt jf. dansk lovgivning, medmindre kunstneren har tilladelse fra indehaveren af ophavsretten, eller hvis kunsten falder ind under parodi- eller satireparagraffen.

3.
Det påhviler kunstneren at indhente de nødvendige tilladelser fra respektive indehavere af ophavsretten.

4.
Kunstneren påtager sig al juridisk ansvar, hvis de beslutter at sælge fanart uden de rette tilladelser.

5.
Grundet produktets natur, vil Artist Alley ansvarlig antage at kunstneren har indhentet de rette tilladelser, hvis staff overværer salget af fanart, men forbeholder sig retten til at spørge ind til det.

6.
Pornografisk og overdrevent voldeligt materiale må kun sælges til personer 16 år eller ældre, jf. dansk strafferet, kapitel 24, §234.

7.
Kunstneren skal se køberens ID inden transaktionen fuldføres

8.
Pornografisk og overdrevent voldeligt materiale må ikke åbent vises frem, grundet tilstedeværelsen af små børn.

9.
Ninjin-Con forbeholder sig retten til at bede om ID følgende en transaktion eller bede en sælger fjerne eller dække bestemte produkter sat til salg, hvis de ikke følger Ninjin-Cons regler.


Har du spørgsmål? Så kontakt handel@ninjin.dk

Regler og info er baseret på Koyocons regler, med tilladelse.

Dealers hall

Vi kommer til at have en lille dealers hall med 4 - 5 boder. Hvem der helt præcist kommer er en overraskelse for nu :P

Andre Overraskelser

Udover Dealers Hall og Artist Alley har vi en helt særlig ekstra kop te. Udenfor kommer der nemlig til at stå en vogn med en særlig type drink som især i løbet af de seneste år har vokset sig mere og mere populær i vores community.